FAQ (Frequently Asked Questions)
Her kan du finde de oftest stillede spørgsmål og svarene på dem.
Hvis du ikke skulle finde information om det, som du søger svar på, er du meget velkommen til at kontakte os på via vores
kontakt side
Formanden for gæstekomiteen vil snarest sende svar retur til dig på dine spørgsmål.
· Hvordan adskiller JCI afdelingen JCI Wonderful Copenhagen sig fra andre afdelinger?
o Kendetegnet for netop vores afdeling er, at den besidder en særlig ”Wonderful ånd” med nerve og dynamik, som viser sig ved, at alle støtter og bidrager til fællesskabet - og derved hurtigt kommer til at lære hinanden at kende. Det er sådan dit netværk hurtigt etableres, og erfaringer kan udveksles på tværs af faggrænser. Det er vores mål at blive verdens bedste afdeling i verdens bedste organisation for fremtidens ledere!
· Er det en hemmelig loge eller sekt?
o Nej, det er det så absolut ikke! Der er ikke nogen hemmelige optagelsesritualer eller fordækte krav til medlemskab. JCI er et netværk, hvor vi håber, at du kan udvikle dig såvel personligt som fagligt og have det sjovt med en masse dejlige mennesker.
· Hvad står MEC, BUS, IND, INT og CMC for?
o MEC: Membership Extension Committee. MEC står for alt i forbindelse med gæstehåndtering, hvilket betyder modtagelse, pleje, vejledning og sparringspartner af alle JCI Wonderful Copenhagens gæster. Gennem en målrettet indsats overfor vores mange gæster, sørger vi for, at gæster får de bedst mulige oplevelser fra første færd gennem bl.a. velkomstmail, vejledning, introaften og mødeaftener. Link til MEC beskrivelse.
o BUS: Business. BUS varetager bl.a. markedsføring og PR samt kontakten til JCI Wonderful Copenhagens eksterne eksisterende/kommende samarbejdspartnere. BUS er således bindeleddet mellem det interne JCI netværk, og det eksterne erhvervsliv. Link til BUS beskrivelse.
o IND: Individual. IND varetager aktiviteter i forbindelse med udvikling af det enkelte medlems personlige og faglige udvikling. Det kan være planlægning og afvikling af kurser, workshops eller seminarer. Derudover er der mulighed for at blive uddannet til coach, ligesom der er mulighed for at sparre med en JCI coach. Link til IND beskrivelse.
o INT: International. INT har til formål at motivere og informere JCI Wonderful Copenhagens medlemmer om internationale arrangementer og aktiviteter i JCI-regi for derved at fremme international forståelse og netværk. Link til INT beskrivelse.
o CMC: Chapter Meeting Committee. CMC planlægger og afholder JCI Wonderful Copenhagen månedsmøder, hvor der kan være foredrag, virksomhedsbesøg, workshops eller andre spændende aktiviteter. Link til CMC beskrivelse.
· Hvordan bliver man aktiv i en komite?
o På dit første månedsmøde eller introaften skabes kontakten til enten formændene eller medlemmerne af komiteerne, der kan fortælle dig, hvad komiteen laver og hvornår det næste møde finder sted. Som ny gæst eller medlem er du meget velkommen til at ”shoppe rundt” blandt komiteerne og finde ud af, hvor din interesse ligger, og hvor du føler, at du får størst udbytte. Måske har du også lyst til at starte et projekt op selv inden, og det er store muligheder for.
· Hvornår og hvor afholder JCI Wonderful Copenhagen de forskellige møder?
o Månedsmøder: afholdes månedligt hver 3. onsdag i måneden. Det kan være på JCI Wonderful Copenhagens sædvanlige tilholdssted (Kalinka Bar i Havnegade) eller ved besøg hos en virksomhed i omegnen af København.
o Komitemøder: Afholdes ca. 1 gang om måneden hos et af medlemmerne. Sted aftales fra gang til gang.
o Introaftener: Afholdes ca. 5 gange om året, helt afhængig af behovet. Invitation til aftenerne udsendes automatisk til dig hurtigst muligt, når du har udfyldt kontaktformularen: indsæt link.
· Hvem er medlemmerne?
o Medlemmer af JCI er alle aktive og engagerede mennesker mellem 18 og 40 år, der bruger JCI som et netværksforum for erfaringsudveksling, networking og sparring. Vi tilstræber at have en kulturel og erfaringsmæssig mangfoldighed blandt medlemmerne, der betyder at alle faggrupper kan være med – lige fra landmænd til jurister.
· Hvordan bliver jeg medlem?
o Så snart du har udfyldt kontaktformularen, vil du modtage en velkomstmail, en invitation til at deltage i introaften samt en invitation til at deltage i det næste månedsmøde. Hvis du efter at have deltaget i ovenstående fortsat ønsker at blive medlem, kan du efter ca. 3 måneder blive tilbudt medlemskab, hvis du er aktiv i en komite.
· Hvor meget koster det at blive medlem?
o Medlemskontingentet udgør kr. 900,- pr. ½ år. Deltagergebyret pr. månedsmøde udgør kr.150,- inkl. middag. JCI Wonderful Copenhagen har et indmeldelsesgebyr på 800 kr. Indmeldelsesgebyret dækker deltagelse i en af de to første danske kongresser.
· Hvad får jeg ud af mit medlemskab?
o Vores primære formål er, gennem projekter og kursustilbud, at udvikle medlemmernes personlige egenskaber, bl.a. igennem kompetenceudvikling, teambuilding, coaching og personlig branding. JCI Wonderful Copenhagen skaber de nødvendige rammer for personlig udvikling, sparring, netværk og en masse sjov. Derudover giver det adgang til både national og internationalt netværk.
What you give is what you get.
· Hvad forventes der af mig?
o Først og fremmest forventer vi, at du har det sjovt og udvikler dig personligt og fagligt gennem netværket. Vi forventer, at du deltager aktivt i månedsmøder, komite arbejdet samt bidrager med egne ideer og erfaringer til netværket.
…. --- .. --- ….
|